Kommentaren

Det er bestemt ikke en dårlig ide at ville undersøge priser og udbud for bestilling af flybilletter eller pakkerejser online. Det er naturligt, at et medies rejsemedarbejder eller forbrugerredaktion med kritiske briller sætter fokus den uoverskuelige vifte af tilbud, som forbrugeren møder på nettet.



Men enhver redaktionel leder burde indskærpe sine medarbejdere den gamle sætning om, at jo mere skarpslebne pressens våben er, jo mere forpligtet er man til at have orden i papirerne.



Ikke alene fordi kilderne og branchen fortjener en fair behandling. Men fordi journalistisk troværdighed er nøje forbundet med grundig research. Præcise og bekræftede oplysninger burde være en forudsætning for at en avis svinger øksen over syndige hoveder.



Lægfolk har den opfattelse, at rabalderjournalistik bygger på journalistisk løsagtighed.

Men i tilfældet Ekstra Bladet er det faktisk normalt forkert.



Eller har tidligere været det, fristes man til at sige. For grunden til at Ekstra Bladet fra slutningen af 60^erne og en periode 30 år frem var frygtet for sin pågående journalistik var netop, at der var ordentlig dokumentation for den kritiske kurs. Ofte havde redaktionens prioriteringer også et samfundsmæssigt perspektiv.



En fagredaktør, en redaktionssekretær og ofte også en chefredaktør eller redaktionschef gik kritisk til reporteren, efterlyste dokumentation for den konkrete artikels påstande og sikrede dermed, at historien holdt i byretten – sagt i overført betydning (for det meste).

Når man tænker over Ekstra Bladets journalistiske profil i perioden er det forbavsende få dementier og berigtigelser, bladet måtte rykke ud med.



Den slags sjusk som Rejsefeber.dk er blevet udsat for er jo for journalisten og avisen en ren tilståelsessag. Historien er forkert, Det har EB også erkendt. Journalisten har givet en undskyldning for ikke at have opdaget, at nogle af priserne er med hotel m.m. og andre ikke.

Altså mangel på selv den simpleste research. Overfladisk og skræmmende at en af de større aviser i Danmark kan lade den slags passere.



Tænk at forsøge sig med kritisk forbrugerjournalistik og så selv aflevere et så elendigt produkt.

Havde det været en restauratør, der havde opført sig sådan over for sine kunder og sjusket med datomærkning eller fejlorienteret gæsterne om sin vare, ville Fødevarestyrelsen have plomberet virksomheden og tildelt en bøde til de formastelige ejere. Ekstrabladet slipper fra sin fejlinformation med en undskyldning og et skuldertræk. Internt vil journalisten næppe engang få en løftet pegefinger.



Sagen bør dog endnu engang få aktørerne i rejsebranchen til at overveje, om deres medieberedskab er up-to-date. Hvad gør en rejsearrangør eller et flyselskab, når en journalist med et farligt ærinde ringer en tilfældig formiddag? Hvordan håndteres en sådan krise, hvis dårlig omtale truer? Hvilket spin skal sættes i gang? Har virksomheden personkendskab blandt pressens folk?



Nu har Ekstra Bladet på kort tid leveret to fejlskud. Det første ramte DFDS og deres konferenceaktiviteter. Det anden ramte altså Rejsefeber.

Hvis en pyroman render frit rundt og sætter ild til husene i et kvarter, er det jo for sent at forhøje brandforsikringen, når ilden har fået fat.



Det bør rejsebranchens virksomhedsledere og ejere måske lige give en tanke. For journalistiske pyromaner findes alle vegne.

Skrevet af