Fortvivlet over grundstødning

Det var under indsejlingen til Hirtshals i stærk vind at færgen ramte molen og fik en flænge i skroget under vandlinjen, hvilket fik skibet til at tage vand ind.

Færgen blev slæbt ind til Color Lines kaj, hvor det satte sig på bunden, hvorefter indsats med pumper fra land og skibets egne, tømte op til 33.000 liter i minuttet. Tirsdag formiddag kunne man holde færgen flydende ved hjælp af pumper.

Ifølge rederiet Nye Kystlink var det kraftig vind som førte til, at skibet grundstødte.

”Ingen personer kom til skade, og der er heller ikke noget olieudslip eller anden forurening af miljøet, men det vil tage tid at reparere skibet”, siger en fortvivlet daglig leder Jarle Dragsten, Nye Kystlink til Telemark Arbeiderblad.

Han fortæller at skibet fik hjælp af en slæbebåd for at komme til kaj.

Skrevet af