Danmark skal på internationalt jernbanenet

Næppe er man blevet enige om at bygge en bro til Femern, før politikerne begynder at tale om en Kattegatbro. Socialdemokraternes trafikordfører, Magnus Heunicke, vil afsætte midler til en forundersøgelse og hans kollega i Venstre, Kristian Pihl Lorentzen, mener, at Kattegatbroen er ”det mest realistiske af de fremtidige projekter efter Femernbroen”, skriver buseness.dk.

Men det broprojekt, man allerede har besluttet sig for, rejser nogle spørgsmål, som man endnu ikke har taget stilling til: Hvilke forestillinger gør man sig om, hvad broen skal bruges til?

Når det første tog fra Hamburg ad åre kommer til Rødby, vil det køre ind på en enkeltsporet jernbanestrækning, som fortsætter over Lolland, videre over broen over Guldborgsund og ad den enkeltsporede bane på Falster til Storstrømsbroen, der også er enkeltsporet; som da den blev bygget i 1937. Det dur ikke i dag, hvis man har ambitioner om at koble Danmark effektivt sammen med Europa.

Cowi udarbejdede sidste år en rapport for den sjællandsk-lolland-falsterske lobbyorganisation Femern Bælt Forum om de baneanlæg, broen vil kræve:
”Ved etableringen af en Femern Bælt-forbindelse er det (…) stærkt tvivlsomt, om det overhovedet kan lade sig gøre at afvikle trafikken på den eksisterende infrastruktur”, skrev ingeniørfirmaet. Det vil sige, at der skal anlægges nye banestrækninger.
Hvis man ønsker højhastighedstog i Danmark, får man aldrig en bedre anledning. Højhastighedstog er intet science fiction-begreb med uhyre omkostninger. I Tyskland har man de seneste 16 år bygget et net på 1.300 km højhastighedsbaner. Fra Hamburg kan man nu køre i tog med 230 kilometer i timen, og udbygningen fortsætter. Det samme gælder Frankrig, Belgien, Holland og Schweiz, som netop har dannet et fælles markedsførings- og samarbejdsselskab, Railteam. Snart kan man køre i højhastighedstog hele vejen fra Hamburg til Malaga.

Men nord for Hamburg bliver jernbanen igen enkeltsporet, og det er der ingen planer om at ændre. På den anden side af Øresund – helt fra København – har SJ i nogle år kørt med hurtigtogene X2000, som med en max-hastighed på 180 km/t ikke er hurtige nok til at kaldes højhastighedstog. Men alligevel.

En regionalpolitisk lobbyorganisation, Europakorridoren – med medlemmer fra Hamburg og Stockholm – arbejder for en rigtig højhastighedslinje, Europabanen, tværs gennem Sverige fra Helsingborg til Stockholm. Den internationale jernbaneorganisation UIC, hvor Banedanmark og DSB er medlemmer – venter Europabanen er i drift i 2020.

I Danmark er ambitionerne ikke store. 6-by-samarbejdet mellem landets seks største byer har foreslået tog med 200 km/t mellem København og Aalborg og til Esbjerg. Køretiden København-Aalborg kan komme ned på tre timer uden Kattegatbro, men det kobler stadig ikke Danmark på det europæiske net.

Jernbanen har enestående muligheder for at vinde passagerer fra luftfarten. Flyet vinder på prisen, men det er ikke givet, at luftfarten i al fremtid vil slippe for moms og brændstofafgifter. På banegården skal man heller ikke møde to timer før afgang, og ingen tvinger én til at tage skoene af og skrue låget af tandpastaen.

Skrevet af