Russiske skiturister gør Thailandsferien billig

Thailand lever normalt højt på russiske og kinesiske turister, men i Rusland er en tendens, at rige russere hellere vil på skiferie i år. Desuden ser prognosen for en anden stor målgruppe, de kinesiske turister, heller ikke godt ud.



Avisen Bangkok Post skriver, at der ved det kinesiske nytår i sidste måned var 80 % færre kinesiske turister i Thailand i forhold til året før.



Profil Rejser har sammen med Thai Airways og Royal Orchid Holidays netop udsendt årets Thailands Selected-katalog.



”Og at de thailandske hoteller hungrer efter turister afspejler sig i priser og ydelser. Vi kan i år tilbyde nogle fordelagtige børnepriser og i nogle tilfælde kan man tage børnene med gratis,” siger adm. direktør og ejer af Profil Rejser, Jahn Schapiro.



Profil Rejsers katalog byder også på rundrejser i Thailand.



Mens besøgstallene for sidste år endnu ikke er klar, var Thailand i 2007 med 141.000 danskere det næststørste oversøiske rejsemål for danskerne– kun overgået af USA med 218.000.

Skrevet af