60 flyselskaber vil blive i Suvvarnabhumi

60 internationale flyselskaber har meddelt, at de vil foretrække at blive
i den nye Suvarnabhumi lufthavn i Bangkok i Thailand, mens lufthavnen
bliver repareret, frem for at flytte tilbage til den gamle lufthavn.
Allerede ved åbningen i oktober 2006 blev lufthavnen hurtigt
kritiseret for skader på runways og taxiways. Det resulterede i, at
regeringen forelog at noget af flytrafikken kunne bringes tilbage til
den gamle, nu lukkede, Don Muang lufthavn.
En talsmand for regeringen har sagt, at det nødvendige arbejde i den
nye lufthavn ikke vil udgøre nogen sikkerheds risiko ved start og
landing. En del af den nye lufthavn vil blive lukket fra to uger til
to måneder.
Efter de 60 flyselskabers melding har regeringen bestemt, at 71
indenrigs – og charterflyvninger fra selskaberne Nok Air, One Two Go
og Thai Airways vil flytte tilbage til den gamle lufthavn i en
periode.

Skrevet af