Harme over bonus til cheferne i American Airlines

Uroen fortsætter i den frie verdens største flyselskab, American Airlines, som forleden vedtog at tildele præsidenten Gerard Arpey en ekstra bonus på 6,6 mio. dollars, udover de 5,4 mio. han allerede havde modtaget for et godt resultat sidste år.



Andre chefer i toppen af det store selskab fik beløb på 3,5 mio. dollars og 2,5 mio. i bonus. Alt sammen i aktier til dagskurs, som kan sælges straks, hvis modtageren ønsker det.



Mange hundrede ansatte, især piloter, gik protestdemonstration ud for hovedkvarteret i Dallas.



Americans moderselskab ville ikke opgive det samlede beløb udbetalt i bonus, men fagforeningerne har beregnet det til 160 mio. dollars samtidig med, at de ansatte er gået ned i løn.


Skrevet af