Cimber klar med kampagne på ny rute

”Rejs 2 – betal for 1” kampagnen for selskabets business class er på vingerne i januar og februar. Ikke kun fra Billund til København, men også fra Billund til Stockholm, Oslo og München – samt fra København til Basel, Bukarest og Wroclaw.



Tilbuddet gælder selskabets business class, C og Y-klasse. De kan bookes på selskabets hjemmeside til 28. februar og gælder fra 9. januar og til 28. februar.



”Med kampagnen ønsker vi at give virksomhederne mulighed for at teste, hvorvidt de skal sende to eller flere medarbejdere på forretningsrejse og måle, om de får flere forretninger med hjem ved at sende mere end en medarbejder. Mange virksomheder undlader dette, pga. prisen for den ekstra flybillet – selvom den meget vel kunne blive tjent ind ved de ekstra forretninger, der

kan hentes hjem ved at sende flere af sted,” hedder det fra Cimber.



Cimber tilbyder også et pendlerkort for private på Billund-København. ”Travel Card Billund” kan kun bestilles i december og kræver i 1. halvår af 2006 minimum fire månedlige returrejser mellem Billund og København. Det vil give en returpris på ruten pr. flyvning på 895 kr.

Skrevet af