USA advarer flyselskaber mod forsinkelser

Hver femte trafikfly landede med forsinkelse i USA i årets første kvartal. Det fik i sidste uge den amerikanske senat til at advarer flyselskaberne mod at have for mange flyvninger.



“Flere flyvninger giver flere forsinkelser,” sagde Kenneth Mead, chefen for det amerikanske trafikministerium under en kongreshøring.



Chicagos O’Hare-lufthavn er fortsat den lufthavn i USA med flest forsinkelser – hele 37% afgik eller landede senere end tidstabellen – og forsinkelserne er i gennemsnit en time. United Airlines og American Airlines – som tilsammen har 80% af trafikken på O’Hare, blev tidligere i år beordret til at fjerne 7% af deres afgange og ankomster i lufthavnens myldretider.



Formanden for senatets Aviation-komite, senator Trent Lott, advarede på høringen flyselskaberne mod at overschedulere. “Flyselskaberne er ikke i stand til at kontrollere sig selv – nogen må påtage at være aggressiv overfor dem for at få deres opmærksomhed,” sagde han.



“Flyselskaberne flyver når kunderne ønsker det. Restriktioner med at forlange færre flyvninger tager ikke fat på problemets kerne: manglende kapacitet i lufthavne som følge af den stigende efterspørgsel,” sagde en talsmand fra Air Transport Association, der repræsenterer USA’s største indenrigsflyselskaber.



USA har stadig færre flypassagerer i forhold til år 2000, men flyselskaberne har det samme antal flyvninger, f.eks. mange af de såkaldte regionale jetfly med plads til 30-90 passagerer. I øvrigt er dårligt vejr hovedårsagen til flyforsinkelser i USA, skriver Reuters.

Skrevet af