Forlader direktørpost i Via Travel


Axel Chr. Rasmussen, 63, forlader 1. januar posten som administrerende direktør i Via Travel, Rejsegalleriet og Flybillet.dk. Det sker som led i et generationsskifte i selskaberne. Axel Chr. Rasmussen startede som direktør i 1973 med underskud og fire medarbejdere i Weco Travel, som nu er en del af Via Travel, erhvervsrejsebureau i Norge, Sverige og Danmark med syv mia. kr. i omsætning.
Axel Chr. Rasmussen slutter som administrerende direktør på et tidspunkt, hvor Via Travel kan præsentere sit hidtil bedste resultat i Danmark, og hvor hele Via Travel gruppen i Danmark, Flybillet og Rejsegalleriet fra 1. januar flytter fra den kendte adresse i Bredgade i København til nye lokaler på Vesterbro i København. Samtidig med at Axel Chr. Rasmussen forlader chefposten, indtræder han i koncernbestyrelsen for alle selskaberne, Via Gruppens bestyrelse i Norge. “Jeg har gennem den seneste tid følt et temmelig stort arbejdspres med alt for mange ansvarsområder og rejseaktiviteter. Jeg har med 10 selskaber længe følt, at der har været alt for meget at se til. Så jeg har det godt med at sige farvel nu,” siger den afgående topdirektør til Stand By.

Skrevet af

x

Læs Også

Billund Lufthavn frem igen

Små 160.000 rejsende benyttede lufthavnen i maj.

Hotelchef: Loyalitetsprogrammer er ren bestikkelse

De internationale hotelkæders loyalitetsprogrammer skal rettelig betegnes som bestikkelse. Det mener chefen for Supranational Hotels.

A380-levering forsinket mindst et halvt år

Flyproducenten kan se frem til betragtelige bøder, vurderer internationale nyhedsbureauer.

SAS får ny kommunikationschef

Troels Rasmussens efterfølger er hentet udenfor flykoncernens egne rækker, og kommer fra Jøp, Ove & Myrthu.

Banal regnefejl ryster Femern-planer

En kommende Femernbro er alligevel ikke så god en forretning, som Trafikministeriet havde regnet sig frem til.

CPH satser på fragten

Københavns Lufthavn har fragten som indsatsområde de kommende år.