HK: Cimber er på kant med loven


Cimber Air søger i øjeblikket nyt kabinepersonale og på selskabets hjemmeside har potentielle nye medarbejdere i de seneste uger kunnet finde et ansøgningsskema til jobbet.

Ansøgerne bliver blandt andet bedt om at svare på hvor mange sygedage, de har haft de seneste 12 måneder og hvilke sygdomme de har haft de sidste fem år. Og det er ikke i orden, mener HK, som vurderer at der er tale om et ”gråzonetilfælde” i forhold til persondataloven.

Hos Cimber beklager HR chef Anne Uldbjerg, at skemaet er kommet ud. Og hun garanterer, at ansøgningsskemaet nu er fjernet, og at man ikke hos Cimber fremover vil stille spørgsmål til de ansattes tidligere sygefravær.

Skrevet af