
De meste kendte turiststeder for skandinaver i Thailand om vinteren fungerer fortsat på trods ad vandmasserne mod nord og i en lang række lokaldistrikter. Mod syd med Phuket og Krabi er der ingen problemer nu, da sæsonen starter op i begyndelsen af november.
Hvis man derimod skal nogle dage til Bangkok, kan det blive besværligt for her truer vandmasserne. Et nødprogram er klar, hvis vandet stiger mere end ventet, og i værste fald kan de mange hoteller langs selve floden få problemer.
Don Muang lufthavn er lukket for al civiltrafik, og tusindvis af passagerer med bagage er strandet i terminalerne. De kan kun komme væk med besvær på grund af, at flere veje også er lukket. En enkelt startbane holdes åben for militærfly, som transporterer nødhjælp til de hårdest ramte dele af landet.
Den nye store internationale lufthavn, Subvarmabhumi er omgivet af en tre meter høj mur og fungerer fuldt ud.
De to lavprisselskaber Thai Orient Airlines og Nok Air har aflyst alle flyvninger til 1. nov.
I de berørte områder og i Bangkok er det ekstraordinære helligdage med butikslukninger fra i dag til og med mandag for at de lokale ikke skal være tvunget til at komme frem og tilbage fra de områder, hvor de har søgt tilflugt.

STANDBY.DK Nyt om rejser

