Profil Rejser køber Profil Rejser

Det endelige nye ejerforhold mellem medarbejderne og Jahn Schapiro afgøres på et møde den 31. maj, men Jahn Schapiro bliver ubetinget majoritetsejer.



Profil Rejser ejer udover touroperatøren af samme navn også 75% af Senior Rejser, 50% af Helsinge Rejsebureau og 50% af Hemingways, og beskæftiger i alt 110 medarbejdere.



“Årsagen til ejerskiftet skal primært ses i lyset af brancheudviklingen. Erhvervsrejse-bureauerne og touroperatørernes core business udvikler sig i hver sin retning, og der er ikke længere nogen strategisk interesse for American Express i aktieposten,” siger

Jahn Schapiro.

For at styrke sin kerneområde ønsker Jahn Schapiro nye kompetencer blandt bestyrelsesmedlemmerne indenfor distribution, markedsføring og produktion.

Han lægger også vægt på, at med én majoritetsejer bliver beslutningsprocesserne væsentlig kortere og kan umiddelbart effektueres.



Profil Rejsers aktiekapital er fortsat tre mio. kr. ligesom egenkapitalen fortsat vil være seks mio. kr.



“Det er langt over den arbejdskapital, som de fleste rejsebureauer arbejder med, og man kan jo altid sætte spørgsmålstegn ved, hvor stor en kapital et rejsebureau af vor størrelse bør have i ryggen for at drive sin virksomhed på betryggende vis. På dette område er jeg meget konservativ og sætter pris på at være en god betaler. Jeg kan takke de stigende ejendomspriser og en god bankforbindelse, for at det er muligt for mig at fortsætte denne “luksuslinje”, siger Jahn Schapiro og tilføjer:

“Det giver sig selv, at både jeg, min hustru og mine kolleger tror på Profil Rejser og fremtiden, i og med den for privatpersoner ganske store millioninvestering.”



Ejerskiftet vil ikke få nogen praktisk betydning for medarbejdere, kunder eller leverandører, bortset fra, at vi forhåbentlig rykker noget hurtigere og mere aggressivt i kommende tiltag og markedsføring.”



Profil Rejser fejrer 25 års jubilæum 30. august næste år.

Skrevet af