To nye attraktioner i Washington DC

Washington DC er en af de bedste turistdestinationer på den amerikanske østkyst med masser at se og gøre; der er selvfølgelig Det hvide Hus, Kongressen, Air & Space-museet, Arlington-kirkegården med bl.a. John F. Kennedys grav, det charmerende Georgetown, fantastisk shopping i bl.a. Tyson’s Corner mellem DC og Dulles-lufthavnen og meget mere.



På tirsdag åbner endnu en attraktion, nemlig endnu et Smithsonian-museum på National Mall – strækningen mellem Kongres-bygningen og Washington-monumentet ud for Det hvide Hus. De gratis verdensklasse museer under Smithsonian på National Mall får nemlig nu også National Museum of the American Indian (NMAI).



Museet bliver USA’s største til at hylde den oprindelige befolkning, indianerne, og det første til udelukkende at beskrive indianernes historie fra deres synsvinkel. Samtidig vil NMAI fremvise en af verdens største samlinger – 8.000 udstillingsgenstande – af indianernes kunst, levevis og meget andet.



Den fem-etager store bygning er nabo til den største publikumsfavorit blandt Smithsonian-museerne, National Air and Space Museum.



Læs mere på hjemmesiden: AmericanIndian.si.edu



NATIONAL WORLD WAR II MEMORIAL

Washington DC byder også på et andet helt nyt mindesmærke: National World War II Memorial. Det hylder de 16 millioner amerikanere som kæmpede i landets væbnede styrker under Anden Verdenskrig, 400.000 af dem omkom, samt de millioner som hjemme i USA arbejdede på bl.a. fabrikkerne som lavede krigsmateriellet.



Det nye monument ligger mellem Washington Monument og mindesmærket for præsident Lincoln.



Se mere på hjemmesiden: wwiimemorial.com



HJEMMESIDEN FOR TURISTORGANISATIONEN “CAPITAL REGION,” SOM UDOVER WASHINGTON DC OGSÅ DÆKKER MARYLAND OG VIRGINIA, ER: www.capitalregionusa.org

Skrevet af