Lounge til Economy

18.000 kvm med afslapning, massage, adgang til Internet, brusebad og tv udsendelser med film, nyheder, underholdning og dokumentarprogrammer.

Sådan lyder rammerne for en lounge for Thai Airways i den nye Suvarnabhumi Airport i Bangkok i Thailand.

Det bliver den første lounge i Thailand for passagerer, som flyver på økonomiklasse.

“Vi oplever hård konkurrence fra andre flyselskaber. Derfor er vi nødt til at finde nye måder at tilfredsstille kunderne,” siger Charnchai Singtorij, vicepræsident ,Thai Airways.

I forvejen er passagerer på 1. klasse og Business Class godt dækket ind med nye lounger med massage, spa, privat biograf, restauranter, Internet o.s.v.

Den nye lufthavn åbner efter planen kl. 03.00 tidligt om morgenen torsdag 28. september, når den gamle lufthavn lukkes.

Både Thais afgange fra Stockholm og København bliver blandt de første, som lander i den nye Suvarnabhumi lufthavn.

Suvarnabhumi betyder gyldent land. Et navn som den thailandske konge har valgt.

Thai Airways anbefaler at man i den første tid tjekker ind i lufthavnen 2,5 timer før afgang. Det siger Flemming Sonne, salgsdirektør, Thai Airways til Stand By.

Skrevet af