Aeroflot introducerer nyt datterselskab

aurora airwaysKun få dage efter, det store russiske flyselskab præsenterede et lavpris datterselskab, Dobrolet, præsenterer man endnu et datterselskab, Aurora.

’Aurora Airlines’ er etableret på basis af to østrussiske flyselskaber, SAT Airlines og Vladivostok Avia. Hovedformålet med det nye selskab er at styrke den økonomiske udvikling i Ruslands østligste del.

Der er lagt op til en betydelig udvikling af flytrafikken i området og Auroras forretningsplan lyder blandt andet på, at antallet af destinationer, der beflyves skal øges fra 30 til 128 inden 2018, hvor man skønner det årlige passagertal når op på 2,4 millioner.

Ud over Auroras nuværende flåde af Boeing 737, modtager selskabet endnu i år tre Airbus A319 og yderligere fire i løbet af 2014. Selskabet råder desuden over turbopropfly med 50-78 sæder, samt mindre fly med op til 20 sæder til den lokale flytrafik. I 2018 ventes flåden at omfatte i alt ca. 40 fly.