Aeroflot vil ikke have tykke stewardesser

Det russiske flyselskab har tidligere nægtet, at man satte stewardesser ned i løn og gav dem de dårligste vagter, hvis selskabet ikke anså dem som smukke eller tynde nok.

Talsmænd for selskabet har ifølge avisen The Guardian så godt som bekræftet den nye politik og forsvaret den på et pressemøde, skriver business.dk.

”Aeroflot er et premium-flyselskab og en af grundene til, at kunderne betaler ekstra for billetterne, er personalets udseende”, sagde Pavel Danilin tirsdag.

Han tilføjede, at en brugerundersøgelse viser, at 92% af passagererne vil se stewardesser, der bruger en størrelse under, hvad der svarer til 42 i Danmark.

Sagen rullede allerede tidligere på året i forbindelse med nye uniformer, hvor blev de ansatte blev fotograferet, målt og i nogle tilfælde vejet. Stewardesser, der ikke opfyldte nye krav, blev sat ned i løn og fjernet fra langruter. Flere blev henvist til natte- og morgenflyvninger på Sibirien.

Efterfølgende lavede en gruppe stewardesser en forening, som de kalder STS, de russiske forbogstaver for gamle, fede og grimme. To stewardesser tog sagen til domstolene, som dog pure frifandt Aeroflot.