airberlin fortsætter på Berlin Tegel

Eksperter fra selskabets Flight Scheduling, Revenue Management og Service Center er i fuld gang med at tilpasse de operationelle processer som kan sikre, Berlins store flyselskab kan gennemføre de planlagte flyvninger.

 

For passagererne er der ingen umiddelbare ændringer, bortset fra, at de i stedet for den nye BER Airport, må klare sig som hidtil med, at flyvningerne går til/fra Tegel. Alle bookinger er stadig gyldige og airberlin kontakter de berørte passagerer direkte. Det gælder også for gæster på rundflyvningerne, som skulle markere flytningen til Berlins nye storlufthavn.

 

Hartmut Mehdorn, CEO for airberlin kalder situationen for ekstremt ’tricky’, da man skal kontakte mindst en million passagerer for at informere dem om den ændrede afgang og ankomst. Hertil kommer, at selskabet har udvidet sin fartplan i tiltro til øget kapacitet med den nye lufthavn, og at den trafik nu skal klares med den forældede infrastruktur i Tegel.  

 

“Vi ser stadig frem til åbningen af den nye Berlin Brandenburg Airport, hvor vi kan tilbyde vores kunder en stærkt forbedret service,” siger Hartmut Mehdorn.

Skrevet af Flemming Juul