Airbus atter verdens største

Alligevel er der ikke udsigt til festligheder i den anledning, for salget er faldet afgørende i forhold til rekordåret 2007 og de fremtidige salgsudsigter er ikke strålende.

  

I slutningen af november oplyste Airbus, at man lå inde med 756 faste ordrer og Boeing kunne for en uge siden oplyse, at selskabets ordrebog rummede faste ordrer på 662 fly. Ingen af selskaberne har medtaget eventuelle aflysninger eller ændringer.

  

Selv medregning af en aftale med American Airlines om køb af 42 Boeing 787 dreamlines, vil ikke være i stand til at holde førstepladsen for den maerikanske flyproducent.

  

Det betyder at Airbus igen står med titlen, som man første gang vandt i 2001, men måtte afgive til Boeing i 2006 og i 2007 nåede Boeing et rekordsalg på 1.413 faste ordrer, som Airbus ikke kunne leve op til.

  

Det samlede antal faste ordrer i størrelsesordenen 1.500 er historisk set et højt salgstal, men et betydeligt fald i forhold til 2007, da det samlede salg nåede op på 2.754 fly.

  

Sammenlagt har de to selskaber over 7.000 faste ordrer at levere de kommende år, men det skønnes, at helt op til 70% af flyordrerne kan blive ændret og enkelte ordre aflyst på grund af vigende trafik og svigtende finansieringsmuligheder.

  

Skrevet af Flemming Juul