American køber 42 fly

Ordren betyder et længe savnet boost for Boeing-fabrikkerne, hvis økonomi er særdeles usikker – ikke mindst på grund af en nu fem uger lang strejke blandt selskabets produktionspersonale.

 

Ordren er samtidig American Airlines første bestilling af widebody fly siden 2001. Det anses som en bekræftelse på, at selskabets flyflåde trænger alvorligt til modernisering, men også en tiltro til, at fremtiden for den internationale flytrafik ser lysere ud.

 

Flytypen har haft en uheldig start. Selv om der er bestilt over 900 Dreamliners er produktionen endnu ikke kommet i gang og kunderne må vente forsinkelser på to år eller mere på grund af produktionsvanskeligheder.

 

De 42 fly til American ventes indtil videre leveret mellem 2015 og 2020.

 

Boeing har i år modtaget ordrer på 665 fly, mens konkurrenten Airbus har modtaget ordrer på 737 fly i indeværende år.

Skrevet af Flemming Juul