American moderniserer for milliarder

american airlinesMed opgraderinger for 2 milliarder dollars satser American Airlines et år efter fusionen med US Airways på at modernisere flyflåden, så den bliver ’bedre end konkurrenterne’.

Moderniseringen af den eksisterende flyflåde omfatter blandt andet lie-flat sæder på første- og business class i de fleste langdistancefly, satellit-baseret internet adgang på internationale ruter, udvidede underholdningssystemer, moderniserede lounger og opgradering af gratis mad og drikke.

Wi-Fi adgangen verden over tilføjes på selskabets Boeing 777 og Airbus A330, og på de nyindrettede B767-300 og B757, samt på alle B787 Dreamliners.

American Airlines får knap 100 nye fly i 2014 og yderligere 112 næste år, samt 84 i 2016 fordelt på Airbus A320 familien, A350-900, Boeing 737 MAX, B777-300ER og B787.

CEO Doug Parker: “Nu, da vi har det rutenet, der er konkurrencedygtigt på verdensplan, Vil vi også være i stand til at levere et produkt, som er bedre end vore konkurrenters”.