Maersk Air i samarbejde med Cimber Air

Maersk Air har indledt et billetsamarbejde med Cimber Air som betyder, at rejsende med Cimber Air, der vil flyve ud af Danmark med Maersk Air, fremover kan få udstedt én billet til hele rejsen. Med det nye samarbejde, der trådte i kraft i går tirsdag, bliver Maersk Air i stand til at levere en bedre betjening til jyske og bornholmske kunder, idet der nu er tilslutning med Cimber Air fra Sønderborg, Karup, Aalborg og Rønne. For passagererne betyder det nye samarbejde, at de fremover har samme rettigheder, som hvis hele rejsen blev foretaget med samme flyselskab. Desuden er Maersk Airs fleksible systemer med hensyn til annullering og ændringer nu også gældende på strækninger fløjet med Cimber Air, hvis passageren har købt én billet til den samlede rejse.


(Jyllands-Posten Erhverv d. 19.05.2004)

Skrevet af