American Airways lukker stribevis af ruter

American Airlines, USA’s største ruteselskab, skærer dybt i udbudet til vinter. I går kom det frem, at der sættes 28 fly fra American på jorden, og 34 fra det regionale selskab, American Eagle.



Flere populære ruter lukker ned. Det skriver Chicago Tribune. American dropper ruten til Stansted i London, Oakland og Samana i Den Dominikanske Republik.



Det er i forvejen oplyst, at den amerikanske indenrigstrafik går ned med 12 procent, og de beskæringer Eagle foretager er godt 11 procent.



Der skæres 42 fly ud af trafikken i La Guardia i New York, hvilket lufthavnen ser som en mulighed for at få flere rettidige afgange i det resterende program.



Endnu ved ingen, hvor mange ansatte, der må forlade selskabet, men det løber op i flere tusinde.

Skrevet af