Thailands turistminister: Vi satser på Skandinavien

” På trods af SARS, fugleinfluenza og andre ting er jeg overbevist om, at Thailand i løbet af de næste fire år frem til 2008 vil når målet på 20 mio. udenlandske turister. Det vil give Thailand omkring én million nye arbejdspladser. De første syv måneder i år har Thailand haft en fremgang på 24 procent, så vi kommer op på 12 mio. Turister.”
Sådan siger den thailandske turistminister Sontaya Kunplome, 40,  i et eksklusivt interview med Stand By  ved åbningen af rejsemessen  ”The Golden Peninsula Fun” i  Hat Yai i Sydthailand.
I Skandinavien regnes med en vækst i Sverige, Norge og Danmark på omkring 10 procent om året for hvert land styret fra TAT, Thailands turistkontor i Stockholm.
”Vi regner ikke med at priserne på ferier i Thailand stiger. Men vores mål er at få turisterne til at opholde sig længere i Thailand end de otte dage de i gennemsnit er nu, samt bruge flere penge. Målet i år er at gå fra 3.800 Bath (omkring  450 danske kr. ) til 4.200 Bath (omkring 500 danske kr.)  pr. person pr. dag.  Det skal ske ved ud udvikle turistprodukterne, så de også omfatter golf, spa- og helseferie, dykning, kongresser og ældreturisme, samt ved at besøge flere områder af Thailand.  Men det skal også ske ved at lave ens standarder for ferien, og højere tilfredshed hos kunderne. Bl. a. ved at Thailand for første gang har introduceret en klassificering for hoteller, så de tildeles stjerner efter kvalitet,” siger Sontaya Kunplome. Han har selv baggrund i hotelindustrien, idet hans familie ejer og driver fem hoteller i landet.
Planen for Thailand er at Cambodia, Laos, Malaysia, Kina, Vietnam o.s.v. betragtes som en stor region, hvor Thailand er knudepunktet. ”I forvejen rejser 60 procent af besøgende i Thailand videre til andre lande. Vi står godt rustet med den nye lufthavn i Bangkok, som kan tage 45 mio. passagerer om året,” siger ministeren. Sontaya Kunplome siger til Stand By, og tilføjer, at han vil arbejde for at Thai Airways for flere afgange fra København og Stockholm til Bangkok. ”Jeg har haft møde med Thai Airways ledelse. Jeg er glad for Thai Airways får otte nye fly og jeg vil støtte, at der kommer flere afgange til Skandinavien,” siger ministeren, som flere gange har besøgt Skandinavien og som noget usædvanligt for en thailænder godt kan lide koldt vejr.  
Læs det fulde interview med den thailandske turistminister i næste udgave af Stand By.

Skrevet af