BERIGTIGELSE – THAI fortsætter med at flyve dagligt mellem København og Bangkok

Ved en stærkt beklagelig fejl annullerede THAI´s hovedkontor i Bangkok samtidig alle tirsdags- og torsdagsafgange ab København og Bangkok i reservationssystemerne.  Både Stand By og Take Off har viderebragt den fejlagtige information om en reduktion af THAI Airways’ program fra daglig til fem ugentlige forbindelser mellem København og Bangkok. Der er tale om en klar fejl fra redaktionernes side, hvilket vi beklager.

 

THAI Airways understreger, at der er tale om en beklagelig fejl, og at selskabet fortsætter med at flyve dagligt mellem København og Bangkok. De fejlagtigt slettede flyafgange er nu genindsat i reservationssystemerne. Men desværre skal rejsebureauerne nu re-booke de fejlagtigt slettede passagerer på de genindsatte datoer.

 

Stand By og Take Off beklager den uro og usikkerhed, som de forkerte oplysninger har afstedkommet for THAI Airways.

Skrevet af Christian Peschardt