Cimber Air øgede underskud

Cimber Air offentliggjorde i dag årsresultatet for det regnskabsår, der sluttede 30. april i år, og resultatet er et underskud før skat på små 98 millioner kroner.
Ifølge selskabets administrerende direktør, Jørgen Nielsen, var underskuddet ventet og er hovedsageligt opstået som følge af flyselskabets overtagelse af en række Maersk Air-ruter samt investeringer i nye jet-ruter ud af Danmark.
Cimber Air’s passagertal voksede i det forgangne regnskabsår med 22 procent til ca. 860.000 rejsende, og omsætningen voksede tilsvarende og endte på 654 millioner kroner.
Efter skat blev underskuddet på 68 millioner mod et underskud på 53 millioner i regnskabsåret 2003/2004.
Ifølge Jørgen Nielsen har slutningen af regnskabsåret vist en markant stigning i aktivitetsniveauet, og selskabet regner derfor med et positivt resultat af indeværende regnskabsår.

Skrevet af