Check passager og bagage igennem

Fra 1. august bliver det muligt for passagerer hos Cimber, at checke både sig selv og bagagen igennem hele vejen, fra afrejsedestinationen til den endelig ankomstdestination, også selv om passagereren har separate billetter med forskellige flyselskaber. Det vil konkret sige, at hvis man f.eks. skal rejse fra Karup til Prag via København og benytter sig af både Cimber og et andet flyselskab, så kan man checke sig selv og sin bagage igennem hele vejen fra Karup til Prag.

 

Bjarne Rasmussen, salgs- og marketingchef hos Cimber:

”Vi er glade for at kunne tilbyde den nye service, som gør det endnu nemmere for den rejsende. Respekt for kundens tid er en af Cimbers fem kundeværdier – og det nye tiltag er et naturligt led for at efterleve denne kundeværdi mest muligt”.

 

”Med det nye tiltag, kommer lufthavnene Sønderborg, Billund, Karup, Aalborg og Bornholm mere til sin ret, idet man undgår køerne ved check in-skrankerne sikkerhedskontrollen i Kastrup.”

Skrevet af Flemming Juul