Cimber sikkerhedslander igen

Det skete på Cimbers rute QI400 mellem Billund og København, hvor det ene af flyets to indikationssystemer viste, at der var fejl på landingsstellet. Kaptajnen valgte derfor at gennemføre en decideret sikkerhedslanding.

 

Der var ingen fejl på selve landingsstellet, og landingen foregik helt normalt og problemfrit. Flyet, en

ATR 42-500, havde 24 passagerer og tre besætningsmedlemmer ombord. Passagererne er efter landing debriefet af kaptajnen og tilbudt krisehjælp.

 

For en uge siden måtte Cimber sikkerhedslande et fly af typen 766 serie J200 på ruten København-Bukarest. Her var årsagen en blokering af styremekanismen til den ene motor. Da problemerne blev opdaget, var flyet over Polen og vendte om for at sikkerhedslande i Kastrup, skriver jp.dk.

Ugen før måtte et Cimber fly, et ATR 72-500, sikkerhedslande i København. Kort efter start på vej mod Sønderborg lugtede kabinepersonalet røg i kabinen og piloten valgte at vende tilbage til København og sikkerhedslande.

Skrevet af Flemming Juul