Cimber til kamp mod forsvaret

Baggrunden er, at Cimber tabte et udbud om transport af danske soldater og udstyr til australske Adagold, men det sønderjyske selskab mener, at sagsbehandlingen har været fyldt med fejl og lovovertrædelser, skriver Jydske Vestkysten ifølge epn.dk.

 

I en mail til nogle folketingsmedlemmer hævder Cimber blandt andet, at de transportfly, australierne vil leje, ikke som krævet i betingelserne kan flyve nonstop fra Karup til Kabul, og heller ikke kan lande på grusbaner som krævet.

 

Cimber har også klaget over sagens håndtering og har fået fået medhold. I mailen omtaler Cimber en række avisartikler om Adagold, der nævner bestikkelse, bedrageri, medhjælp til valgfusk i Afrika og flyvning med Guantanamo-fanger for CIA.

Skrevet af Flemming Juul