Juleflyvninger mellem Billund og Bornholm

Cimbers direkte rute mellem Billund og Bornholm er fløjet over al forventning. Egentlig skulle den kun være fløjet gennem sommeren og frem til 13. august – men belægningen var så høj, at den blev forlænget til efterårsferien.



På den baggrund samt et stort ønske fra turisterhvervet, flyver Cimber nu også direkte Billund – Bornholm i julen, hvor der bliver afgange op til jul, mellem jul og nytår samt 1. nyårsdag.



”Sommeren har vist en meget stor interesse for direkte flyvninger fra Billund til Bornholm, og turisterhvervet på Bornholm har været en overordentlig aktiv medspiller. Der er basis for direkte flyvninger under julen, flere bornholmske hoteller m.m. har allerede har julefrokost-arrangementer klar til jyderne,” fortæller Cimber Airs salgs og marketingchef, Bjarne Rasmussen.

Skrevet af