Planer om flyrute fra Skandinavien til Malaysia

Tourism Malaysia har igen trukket en gammel hest ud af stalden – planen om direkte flyvning fra Skandinavien til Malaysia. Malayerne ser med misundelse de mange millioner turister, der flyver ind til naboerne i Thailand med bl.a. Thai Airways. Mens Thai Airways til oktober får sin sjette ugentlige B747-afgang fra København – plus de tre fra Stockholm – skal skandinaverne til andre lufthavne i Europa, fx. Amsterdam, Wien, Frankfurt eller London, for at flyve til Malaysia.



”I øjeblikket forhandles der med bl.a. Malaysia Airlines om charterrute fra et af de nordiske lande,” siger vicedirektør Dato`Khalid i Tourism Malaysia til boarding.no




Bliver den nye rute en realitet, skal den efter planen udgå fra Stockholm, ikke Nordeuropas største lufthavn, København.



Også det delvis muslimske Malaysia blev hårdt ramt af nedgangen i turisttrafikken som følge af SARS, Irak-krigen og 11. september. I fjor faldt antallet af turister ifølge Tourism Malaysia op til 30%.




De malaysiske turistmyndigheder håber på vækst i år, hvor der forventes 13,5 millioner turister til landet. Tourism Malaysia bruger i denne tid millioner af dollars på en reklamekampagne, der skal øge rejselysten til landet.

Skrevet af