Dårligt nyt om Berlins storlufthavn

2019/08/defaultmain.jpgberlin brandenburg airportLUFTFART: Nu er der også mistanke om bestikkelse. Det er som om, skandalerne aldrig holder op, og ingen tør spå om, hvornår den ny lufthavn er klar til indvielse.

Der er næsten ingen grænser for de besværligheder, der har ramt opførelsen af en ny storlufthavn i Schönefeld i Berlin, som for længe siden skulle have været indviet. Den gamle Tegel lufthavn i den tyske hovedstad må leve med konstant overbelastning.

Jyllands- Postens mand i Berlin, Michael Kuttner, har fulgt skandalerne tæt. Nu ser det ud til, at optimisterne tror på en åbning i 2016, mens pessimisterne regner med, at man helt opgiver og jævner anlægget med jorden.

Brandlarmen virker ikke, og kilometer af kabler er ikke nedlagt forsvarligt. Budgettet er overskredet med mange milliarder.

For at gøre målet fuldt er den tekniske chef mistænkt for korruption. Han mistænkes for at have opkrævet tre til fire mio. kr. fra et af de firmaer, som fik en kontrakt i lufthavnen.

Presset er voldsomt på Tegel Lufthavn, som skulle have været afviklet, men nu må klare et trafikpres på op mod 20 mio. passagerer om året, mens den er bygget til at handle godt to mio.