De Berejstes Klub tanker nye medlemmer efter det er blevet muligt at melde sig ind via foreningens hjemmeside. Men der er store krav for at blive medlem. Illustration: De Berejstes Klub.

De Berejstes Klub lander mange nye medlemmer

Efter den eksklusive forening med de store optagelseskrav gjorde indmeldelse mulig via sin opdaterede hjemmeside, har det givet stor fremgang i medlemstallet – der netop nu er på 539.

Fem gange så mange som normalt har meldt sig ind i De Berejstes Klub siden muligheden for at gøre dette digitalt blev muligt. ”Før fik vi højst en ansøgning om ugen,” siger medlemskoordinator Ole Pedersen, ”de første 12 dage efter lanceringen af den nye hjemmeside, har vi fået ni nye medlemmer og én Ven af DBK.”

Klubben driver cafe Globen i Turesensgade i det indre København og da De Berejstes Klub for to år siden fejrede 20 års jubilæum havde klubbens dengang over 400 medlemmer i snit besøgt 63 lande og seks territorier samt mindst fem gange krydset Ækvator.

Det koster 400 kroner om året at være medlem af De Berejstes Klub, en nonprofit og eksklusiv klub. Eksklusiv, fordi der er særlige tro og love krav for at kunne blive medlem.
Disse krav er blandt andet, at medlemmerne har besøgt flere lande end sin alder, været på mindst fire kontinenter, krydset Ækvator mindst fem gange og mindst hvert andet år kan tillægge to nye lande eller territorier til steder, medlemmet har besøgt i mindst 24 timer.

Verden har ifølge DBK syv kontinenter: Afrika, Antarktis, Asien, Australien Europa samt Nord- og Sydamerika. FN har 193 medlemslande – De Berejstes Klub anerkender også ikke-FN medlemmerne Kosovo, Taiwan og Vatikanstaten som lande. Hertil kommer 72 territorier verden over fra Færøerne til De Amerikanske Jomfruøer i Caribien og den amerikanske stillehavsbesiddelse Guam og så videre.

Medlemskab via hjemmeside
Via klubbens hjemmeside, deberejstesklub.dk, er det nu nemt at tjekke, om man er berejst nok til at opfylde klubbens krav – samt betale for indmeldelsen.

”Det var et af hovedpunkterne, da jeg gik i gang med den nye hjemmeside, at processen med indmeldelse skulle være mindre tidskrævende. Men også at det skulle være nemmere at tælle sine landebesøg. Og det er bestemt lykkedes,” siger Karin Hansen, der har været projektleder på opbygningen af De Berejstes Klubs nye hjemmeside.

Der er kommet mange nye tiltag på hjemmesiden. Som noget nyt er der et verdenskort på hvert medlems profil, så det er overskueligt at se, hvilke lande der er besøgt. Men måske endnu vigtigere, hvilke lande medlemmet stadig mangler at besøge.

Under inspirationssektionen på hjemmesiden kan interesserede finde medlemmernes tips fra deres rejser rundt om i verden med blandt andet anbefalinger og rejseberetninger.

De Berejstes Klub blev stiftet af direktør hos daværende Wasteels Rejser, Ole Egholm; han startede for 12 år siden Dansk Brancheanalyse, der blandt andet udgiver årlige økonomiske rapporter om den danske rejsebureau- og hotelbranche. Ole Egholm har stadig medlemsnummer 1 i De Berejstes Klub.

Relaterede artikler:

20 år med De Berejstes Klub

Skandinavien har verdens mest brugbare pas

Danmarks bedste rejseblog

x

Læs Også

DFDS hylder Copenhagen Pride

Som opbakning til den igangværende Copenhagen Pride Week har DFDS hejst det regnbuefarvede flag på sine to skibe mellem København og Oslo. Flere i rejsebranchen markerer LGBT Pride Week.

Vibrator udløste bombealarm i lufthavn

Sikkerhedspersonale i Berlins Schönefeld-lufthavn troede forleden de havde fundet mulig bombe i en passagers indcheckede bagage.

Tivoli bruger 30 millioner kroner på ny forlystelse

Lidt forsinket er Tivoli klar med sin nyeste forlystelse, Tik Tak, der åbner 10. august som afløser for den 29 år gamle Snurretoppen.

Sølvbryllup i rejsebranchen

Til daglig er Bjørk og Peter Skieller henholdsvis travel manager i medicinalfirmaet ALK og Business Development Manager i Mangaard Travel Group – og i bestyrelserne for DBTA og DRF. Parret har netop fejret sølvbryllup.

Atter frisør i Københavns Lufthavn

Efter mange års fravær kommer der midt i august atter frisørsalon i lufthavnen – klipningerne tager 15 minutter og koster 299 kroner.

Rejsebranchen vil atter hjælpe indiske gadebørn

Til oktober har den danske udviklingsorganisation LittleBigHelp sin årlige galla på Copenhagen Marriott – til aftenens auktion er der allerede kommet de første bidrag fra den danske rejsebranche.