De smiler ekstra i Thai

Thai Airlines har for længst taget konsekvensen af lavprisselskabernes fremmarch og besluttet selv at være med. Det sker fra 7. juli oplyste selskabet forleden.

Det nye selskab, Thai Smile, går i luften for første gang 7. juli på en rute fra Bangkok til Macau.

Fra 16. august bliver der daglige afgange fra Bangkok til Phuket, fra Chang Mai til Phuket og to gange daglig mellem Bangkok og Chiang Mai. Samt ikke mindst fire gange daglig mellem Bangkok og Krabi.

I starten er der kun en enkelt Airbus A 320 i Thai Smile, men inden længe vil der være 11 fly af typen.

Skrevet af Redaktionen