STANDBY.DK Nyt om rejser
MANDAGSKLUMME: Selvfølgelig måtte klimakommissær Connie Hedegaard opgive sin stædighed mod oversøiske flyselskaber, når hun troede, at hun og EU Kommissionen kunne pålægge bl.a. amerikanske og kinesiske CO2 – afgifter af flyvninger uden for EU. – Nu bliver det baseret på den gode vilje til 2020.
Af Ejvind Olesen
Det trak op til en decideret handelskrig, da EU Kommissionen raslede med sablerne, fordi de oversøiske flyselskaber ikke ville betale for CO2 emissionen uden for EU’s luftrum.
Populært sagt svarer det til at ville bestemme, om naboen må have lov til at køre i en stor firehjuls trucker eller skal tvinges til at købe en el-bil. Indrømmet, en noget forenklet sammenligning. Men man kan nu engang ikke diktere over andres ejendom i en fri verden.
Det har naturligvis ikke en pind at gøre med, om flyenes CO2 udstødning generelt skal begrænses. Og selvklart kan EU bestemme over sit eget luftrum, men ikke over andres. Til gengæld kan man prøve at nå en global aftale, som eneste mulighed, når der er tale om et luftrum. I et velment forsøg på at forbedre miljøet.
Nu er der lavet en aftale i FN`s luftfartsorganisation ICAO, hvor EU kommissær Connie Hedegaard har tilbudt at droppe CO2 emissionen mod en aftale om international klimabeskyttelse. Noget hun tidligere pure af afvist.
Især Kina og Indien har været aggressive, og situationen tegnede til noget meget alvorligt. EU Kommissionen med danske Connie Hedegaard i front har truet de kinesiske flyselskaber med bøder på tre mio. dollar. Har man hørt en loppe gø?
I foråret sagde den tyske transportminister, Peter Ramsauer, at han håbede, at ICAO ville nå frem til et forlig, men det kan tidligst bliver i 2016, hvor EU havde regnet med – og måske oven i købet selv troet på – at det kunne være startet 1. januar i år.
De oversøiske skulle have betalt til EU for CO2 udslip fra de fløj hjemme fra Kina eller USA til de nåede til for eksempel København – og altså kun var en kort periode over EU-luftrum. I USA kom det så vidt, at præsident Obama underskrev en lov, der gav de amerikanske selskaber lov til at lade være med at betale.
Ved flere lejligheder har Connie Hedegaard udtalt sig så kontant, at det kan oversættes til ”så kan de lære det, kan de”.
Det er meget tvivlsomt om den foreslåede begrænsning nogensinde kan komme igennem globalt, men nok lokalt i flere området.
Det rigtige ville være, at man begyndte at se på afgifter (over eget luftrum) efter, hvor meget de enkelte flytyper forurener. Det ville over en kam tilgodese selskaber med investering i nye miljøvenlige fly.
Nu kommer der næppe en løsning før 2016, eller senere. Forleden gentog lavprisselskaberne deres protest og har tilsyneladende en tro på, at den gode forhandlingsvilje fører til den samme afventende holdning som ved klimakonferencerne, senest i Rio. Vent og se til 2020.
