Dommer sætter kæmpefusion i stå

american-airlinesEn federal dommer i USA har afvist at træffe beslutning om, hvorvidt American Airlines kan komme ud af sin  Chapter 11 konkursbeskyttelse på grund af det sagsanlæg, Justitsministeriet har anlagt for at forhindre fusionen med US Airways.

Den store fusion er en central komponent i American Airlines moderselskab, AMR Corp.’s plan for atter at træde ud af Chapter 11 beskyttelsen, som selskabet kom ind i tilbage i november 2011.

Inden Justitsministeriets uventede sagsanlæg i denne uge for at blokere for fusionen på baggrund af antitrust bestemmelserne, var der ventet en endelig og afgørende høring ved handelsretten i New York, som skulle bringe American Airlines ud af Chapter 11.

Men ifølge adskillige artikler i pressen fra retssalene i New York, har den federale dommer Sean Lane sagt, at han var kommet i tvivl om AMR’s fusions-centrerede reorganiseringsplan efter Justitsministeriets sagsanlæg.

Dommeren har foreløbigt udsat høringen til den 29. august.