Airbus er sidst på året klar med nyt hjælpemiddel i flyselskabernes hangarer. Det nye dronesystem kan reducere tiden på dele af de i dag manuelle inspektioner af flyskroget.
Airbus’ Advanced Inspection Drone er navnet på det nye tiltag som Airbus lancerer i slutningen af året. Den skal ifølge flyfabrikken bruges i hangarer, hvor den kan være med til at reducere tiden på at inspicere fly der er inde til vedligehold og samtidig også give et forbedret rapporteringskvalitet til flymekanikerne.
I første omgang kan Airbus-dronen bruges til inspektion af fly fra A320-familien – det nye system er udviklet af Airbus’ datterselskab, Testia.
Inspektionsdronen og den styresystem har den nyeste teknologi og blandt andet et kamera samt et lasersystem til at finde for eksempel uregelmæssigheder på flyskroget – hertil kommer et omfattende software-system der analyserer input fra dronen og dens overflyvning af flyskrogets overdel.
Dronen bliver programmeret til at flyve bestemte inspektionsrunder omkring flyskroget – dens teknologi er født med viden om, hvordan flyskroget skal se ud og vil registrerer afvigelser fra dette. Dronen sender fra sit indbyggede kamera HD-optagelser til kontrolpulten, hvor billederne automatisk sammenlignes med og analyseres af de billeder og informationer, systemet har i forvejen. Er der afvigelser mellem billederne fra dronen og hvad resultatet burde være, fremgår disse af drone-systemets inspektions rapport, oplyser Airbus.
Airbus forventer en myndighedsgodkendelse af det nye drone-system i sidste kvartal af i år. Testversioner af drone-muligheden er allerede blevet præsenteret for en række flyselskaber med Airbus-fly i flåden – og disse har vist interesse for den nye teknologi på området.
”Hangar of the Future”
Eftersom Airbus’ Advanced Inspection Drone er beregnet til brug inden døre i typisk hangarer har drone-systemet også en række laser-styrede sikkerhedsanordninger så dronen kan se, hvis den har kurs mod nogle konstruktioner så den undgår kollision med disse.
Dermed kan dronen i princippet passe sig selv under sin overflyvning af flyskroget uden at skulle styres manuelt. Selve drone-inspektionen af fly vil tage under fire timer – normalt vil denne del tage en arbejdsdag, oplyser Airbus. Dermed kan flyene hurtigere komme tilbage i trafik, hvor de tjener penge til flyselskaberne.
Det nye drone-system er en del af Airbus-programmet ”Hangar of the Future” (HoF).
Relaterede artikler:
Piloter ønsker skrappere krav mod droner
Dubai vil være først med flyvende taxier