Norske aktivister kan ikke komme hjem

26 norske aktivister, der blev arresteret under optøjerne på Nørrebro i København lørdag i forbindelse med demonstration for Ungdomshuset, risikerer at skulle sidde flere dage i fængsel i København, fordi ingen vil hjælpe dem hjem til Norge.



Det skriver det norske nyhedsbureau (NTB).



– Vi må ikke sende dem med færgen og heller ikke med fly. Og Sverige har afvist at de fragtes gennem landet med bus, siger kriminalpolitiets centrale vagtleder i København, Jan Carlsen, til avisen Verdens Gang.



DFDS bekræfter overfor Verdens Gang, at de norske aktivister er uønskede hos dem.



Rederiets driftsansvarlige, Jens Høybye, forklarer, at der er tale om en større gruppe personer, der er anholdt for vold, og at de derfor ikke ser nogen grund til at sige ja til at tage dem med.



De 26 norske aktivister har siddet i arresten sammen med ialt 58 udlændinge, der blev pågrebet under optøjerne. Politiet ønsker dem ud af Danmark, og må kun tilbageholde dem i 72 timer, men frygter, at de ikke kan få dem hjem


Skrevet af