VIA Travel opkøber Broströms Resebyrå i Sverige

VIA Travel er Skandinaviens største rejsebureau med en total omsætning på mere end syv milliarder kr. VIA er allerede markedsleder i Danmark og Norge og vil med opkøbet af Broströms Resebyrå blive den fjerde største aktør på det svenske marked.

VIA Travel Sverige vil efter opkøbet have en omsætning på 720 millioner kroner, være repræsenteret med seks kontorer og have over hundrede ansatte.

“Broströms har været en VIA partner i mange år. Med dette opkøb vil vi integrere vores forretninger og udnytte VIAs ledende markedsposition til at yde bedre service og mere værdi for vores kunder”, siger Göran Eriksson, CEO i VIA Travel Sverige.

Broströms Resebyrå, der har fokus på erhvervsrejser og sømandsbilletter, har en omsætning på 220 millioner kr. og omkring 45 ansatte. Broström AB har gradvist øget fokus indenfor tankskibsaktiviteter og salget af rejsebureaudelen giver Broström AB forbedrede muligheder for at denne kerneydelse kan udvikles yderligere. Broströms Resebyrå vil ændre navn til VIA Travel pr. 1. juli 2006.

Skrevet af