Vind bryllupsrejse til Thailand

Hvis I er ansat i rejsebranchen og vil giftes søndag den 27. februar i Thailand, nærmere betegnet i Chiang Mai sammen med andre brudepar fra hele verden, kan I deltage i konkurrencen.



I samarbejde med Take Off udskriver Thai Airways en konkurrencen, hvor præmien er en rejse for det vordende brudepar med Thai Airways til Bangkok 25. februar og videre til Chiang Mai 26. februar med ophold i tre døgn.



Allerede dagen efter ankomsten er den store bryllupsfest, der fejres med østerlandsk stil og skik, en såkaldt Lanna Wedding i Le Grande Lanna. Forinden er der tid hos frisøren og udlevering af den farverige påklædning.



I rejsen er inkluderet alle transfers, hotelophold, det store morgenbord hver dag, frokost og candlelight dinner i forlængelse af ceremonien. Der er champagne-breakfast og mulighed for en udflugt dagen derpå. Hjemrejse er 28. februar – eller forlængelse for egen regning i Thailand.



“Man skal kontakte vielseskontoret på sit lokale rådhus i sin hjemkommune for at få formaliteterne i orden – og så garanterer jeg til gengæld en uforglemmelig oplevelse,” siger salgsdirektør Flemming Sonne fra Thai Airways.



For at deltage i konkurrencen skal I blot sende en halv snes linier om jer selv, og hvorfor I gerne vil giftes nu, og hvorfor I gerne vil holde bryllup i Thailand. Også gerne om, hvordan du friede og hvornår.



Send det snarest til konkurrence@thai-airways.dk med oplysning om firma, stilling, navne og alder. Thai skal have mailen senest på torsdag, 3. februar, kl. 10. Vinderne får samme dag direkte besked fra Thai. Navnene offentliggøres i Take Off Weekly på fredag, 4. februar.



THAILANDSK TURISTWORKSHOP I KØBENHAVN

Det thailandske turistråd har i øvrigt netop udsendt indbydelser til sin årlige workshop for rejsebranchen i København, som i år bliver onsdag den 9. marts kl. 16.

Skrevet af