Etihad henter 40 piloter fra Alitalia

etihad-787-9-new-livery-courtesy-boeingDet sker som led i det mellemøstlige flyselskabs globale kampagne for at ansætte 500-600 fuldt uddannede flykaptajner og styrmænd de kommende tre år.

De italienske piloter ansættes i første omgang på tre-årige kontrakter med mulighed for forlængelse. 38 af piloterne starter hos Etihad inden årets udgang, mens de sidste to begynder i januar eller februar.

De nyansatte skal gennemgå en tre måneders træning internt hos Etihad Training Academy i Abu Dhabi, for at kunne ændre deres pilotlicenser fra Airbus A330/A320 til Boeing 777.