EU’s flyafgifter er et rigtigt egotrip

Af Ejvind Olesen

 

EU Kommissionen har en smuk intention om, at alle skal give et bidrag for et bedre miljø. Også flyselskaberne for udledning af drivhusgasser. Man glemmer bare noget helt fundamentalt.

 

Der er heldigvis endnu ingen, som kan lovgive ind over andres territorium. Del og hersk princippet eksisterer heller ikke i international flytrafik, som på trods af de seneste års liberalisering fortsat er bygget op om bilaterale aftaler.

 

Derfor kan EU naturligvis kunne lovgive EU-landene og ikke andre. Derfor protesterer bl. a. Kina, Japan, Indien, USA, Brasilien og Rusland blandt mange flere  mod en afgift for CO 2 udslip for alle fly til og fra Europa.

 

Helt forståeligt vil Kina da ikke betale for hele strækningen fra Beijing til Frankfurt, når selve turen ind over EU kun udgør en brøkdel af distancen. Det kan man godt forstå. Pengene går i EU’s kasse, og det står også hen i det uvisse, hvad de bliver brugt til.

 

Det hagler ned med trusler mod Europa om handelskrig, blokade mod Airbus, forbud fra kinesisk regering til flyselskaber om at betale (det skal først ske til april med tilbagevirkende kraft for 2012).

 

Senest har en række kloge folk, professorer i USA opfordret præsidenten til ikke at underskrive en lov, der er på vej gennem systemet, som også vil forbyde de amerikanske flyselskaber at betale.

 

Selv om alle EU-landene bakker emissions-forslaget op, er der alligevel en række af de store europæiske flyselskaber, som tilfældigvis kommer fra lande med Airbus-industri, der opfordrer deres regeringer til at gribe ind.

 

Det er simpelthen en ommer, Conny Hedegaard. Det må da være muligt at vise sin kunnen ved at få en global aftale strikket sammen på et fair grundlag. Selv om man er EU, kan man da ikke majoriserede ind over alle andre nationer.

 

Nu udgør den samlede luftfarts udvikling af skadelige drivhusgasser kun to-tre procent. Derfor er der også meget symbolpolitik i EU’s handling.

 

Endnu engang må man undres over EU’s mange mærkelige dispositioner, så snart det har noget med luftfart at gøre. Men Conny Hedegaard skal ikke have hele skylden.

 

Hvad tænker egentlig lande som Frankrig og Tyskland med stærke rødder i Airbus om sagen. Tror de også, at de kan være med til at bestemme, hvor meget et kinesisk fly må forurene i Kina.

 

Hvis de gør, skal de blot tænke på Kyoto aftalen og de mislykkede forhandlinger om enighed i miljøspørgsmål i København og Rio på globalt plan.

 

Tiden må være inde til at sætte en fredsmægler ind. I mellem tiden kan de danske flyselskaber sidde og spare op til de skal betale til april næste år. Og de kan ikke sige nej. De er nemlig medlem af et land i EU.

Skrevet af Ejvind Olesen