Eurostar, der primært kører højhastighedspassagerer mellem London og Paris, fik sidste år passagerrekord med 19,5 millioner gæster. Cirka 10 procent af de rejsende var under OL i Paris.
Eurostar skriver i en pressemeddelelse, at man sidste år havde fem procent flere passagerer sammenholdt med 2023 – en stigning på 850.000 rejsende til 19,5 millioner.
Væksten tilskrives blandt andet de 1,9 millioner passagerer til og fra Paris i forbindelse med sidste sommers OL og Paralympiske Lege i Paris; syv landes olympiske i alt 2.000 OL-deltagere kørte med Eurostar til og fra Paris fordelt over 900 togafgange, oplyses det.
De fire Eurostar-ruter, der sidste år havde den største passagervækst i forhold til 2023, var: London-Paris (+280,000 passagerer), London-Bruxelles (+250.000), Paris-Bruxelles (+160.000) og Paris-Holland (+140.000 passagerer)
Eurostars koncernchef, Gwendoline Cazenave, siger i pressemeddelelsen: ”2024 blev det bedste år i Eurostars nu 30-årige historie. Resultatet viser også, at den stigende, store efterspørgsel på højhastighedstog som en bæredygtig transportform.”
Investerer milliarder i nye togsæt
Eurostar er på vej til at investere i 50 nye højhastighedstogsæt, en vækst på 30 procent. Mens Eurostar sidste år havde de nævnte 19,5 millioner passagerer, siger prognosen, at selskabet vil nå 30 millioner rejsende i 2030. Når Eurostar-togene kører hurtigst, er de oppe på 300 kilometer i timen.
Hovedparten af Eurostar ejes af de statslige franske jernbaner, SNCF Voyageurs, de belgiske jernbaner, SNCB, har små 20 procent, mens en infrastrukturfond har de sidste 6,5 procent.
Mellem London og Europa suser Eurostar-togene blandt andet gennem den 50 kilometer lange tunnel under Den engelske Kanal. Den har ifølge operatøren, Getlink, kapacitet til dobbelt så meget togkørsel som finder sted i dag. Udover passagertog, kører der også fragttog i tunnelen.
Eurostar kører primært sine højhastighedstog mellem London-stationen St Pancras til banegården Paris Nord.
Relaterede artikler:
Forbruger Europa: Togrejsende har også rettigheder