Lukker firma i rejsebranchen

Tre år efter åbningen indstillede AirBorne Consulting i sidste uge. Nyheden fremgår af firmaets hjemmeside. AirBorne ejes af adm. direktør for TopRejser i Sønderborg samt medejer af den jyske erhvervsrejsebureau-kæde TopRejser, Henrik Jørgensen. Han besvarede i går ikke Take Offs henvendelser om årsagen til lukningen af AirBorne.



“Vi takker alle vore kunder og samarbejdspartnere for et rigtig godt, sjovt og lærerigt samarbejde,” står der blot på AirBornes hjemmeside.



AirBorne Consulting startede i 2006 – konceptet var at tilbyde ferierejser fra danske lufthavne, bl.a. Karup, København og Odense, i sommerhalvåret til mindre italienske og sydfranske lufthavne. Flyvningerne blev typisk udført af Cimber Air, hvor Henrik Jørgensen indtil 2003 var salgs- og marketingsdirektør.



Et andet formål med AirBorne var at skabe samarbejde mellem sekundære lufthavne samt rejsebureauer, flyselskaber, biludlejning, hoteller osv.



AirBorne havde nogle tusinde rejsende om året.



HB

Skrevet af