STANDBY.DK Nyt om rejser
For hver krone investeret i en fast forbindelse over Femer Bælt vil Danmark og Tyskland kun få 0,65 kr. tilbage i form af økonomiske, regionale og miljømæssige gevinster. Det viser en såkaldt cost-benefit-analyse, som professor Karl-Heinz Breitzmann, leder af Ostseeinstitut på Rostocks universitet, offentliggjorde i går. Analysen fik straks den tyske skepsis over for broen til at vokse.
”Med projekter i denne størrelsesorden skal man naturligvis undersøge forholdet mellem omkostninger og gevinster særdeles nøje. Jeg er bekendt med, at man også i Danmark diskuterer andre løsninger. Den debat må vi ikke afskære os fra nu. Vi skal se nøje på alternativerne,” siger trafikministeren i den østtyske forbundsstat Sachsen-Anhalt, Karl-Heinz Daehre (CDU). Han henviser til, at danske trafikforskere for nylig pegede på en Gedser-Rostock forbindelse som en mere fremtidssikker løsning. Den vil også være mere spiselig for mange tyske politikere, som frygter, at en Femer-bro vil gå ud over væksten og beskæftigelsen i Østtyskland.
Professor Breitzmann har taget udgangspunkt i den seneste fælles dansk-tyske undersøgelse af de samfundsøkonomiske effekter ved en Femer-forbindelse. Den er helt tilbage fra 1999 og viste dengang, at det lige akkurat kunne betale sig at bygge en bro. ”Siden den første analyse har forudsætningerne imidlertid ændret sig, så Femer-broen er blevet en dårlig forretning for samfundsøkonomien,” siger Breitzmann.
”En stor del af gevinsten skal komme i form af sparet rejsetid, men på det punkt er det ikke længere rimeligt at bruge en forældet færgefart fra slutningen af 1990’erne som reference. Færgerne er blevet mere effektive, og cost-benefit-analyser viser, at man kunne opnå en enorm samfundsøkonomisk gevinst ved at investere yderligere i færgefarten. Dertil kommer, at hviletidsbestemmelserne for lastbilchauffører er skærpet. Hvis de fremover kører over en bro i stedet for at holde pause på færgen, skal de blot holde en tilsvarende pause på et senere tidspunkt. Man kan derfor ikke omregne deres tidsbesparelse til en ren gevinst.”
Disse to faktorer bringer ifølge Karl-Heinz Breitzmann den samlede gevinst ned til 0,65 kr. pr. udgiftskrone, hvilket er ensbetydende med en samfundsøkonomisk underskudsforretning. Professoren mener, at tabet ved en Femer-bro reelt er endnu større, fordi de miljømæssige og regionale gevinster blev overvurderet i 1999-analysen.
”Konklusionen er, at en Femer-bro vil føre til velfærdstab i begge lande og blokere for mere nødvendige investeringer,” siger professor Breitzmann.
(Morgenavisen Jyllands-Posten, d. 12. juni, 2007)
