Fagforeninger fusionerer, inden deres flyselskaber måske gør det

Konsolideringer hører til dagens orden i luftfartens verden i dag. I USA bløder store American Airlines fortsat, og som en af løsningerne til at komme ud af Chapter 11, kontrolleret betalingsstandsning, og fortsætter alene, er planen at skære omkring 13.000 jobs væk bl. a. ved at udlicitere. Der skal skæres blandt piloter og kabineansatte og fyres ansatte i lufthavne. Al ekspedition af passagerer og luftfragt skal udliciteres.

 

Det synes personalet er en rigtig dårlig ide. Derfor har tre store fagforeninger indgået en fusionsaftale med ansatte hos USAirways, fordi det fortsat rumler i kulisserne, at de to selskaber finder sammen.

 

”Vi håber kreditorerne kan li vort forslag, som omfatter piloter, kabine og tekniske afdelinger, ” siger formanden for de tre foreninger. Han repræsenterer 80.000 ansatte i de to selskaber, og ud fra de ansattes beregninger kan deres forslag spare 6.000 ansatte i et nyt fusioneret selskab.

 

Det ser dog langtfra ud til, at kreditorerne synes, det er en god ide. De vil hellere skille sig af med langt flere, og så fortsætte alene som American Airlines. Det er planen at skære 13.000 stillinger væk blandt piloter, kabineansatte og ansatte på landjorden.

Skrevet af Redaktionen