Fly skred ud og knækkede

Flyet landede i uvejr i Kingston på Jamaica med 148 passagerer og seks besætningsmedlemmer ombord. Det kom fra Washington DC og var mellemlandet i Miami inden sidste strækning til Jamaica i Caribien, skriver ekstrabladet.dk.

 

Efter en – i første omgang – vellykket landing, skred flyet af landingsbanen og stoppede først tre meter fra havet, hvor det knækkede i to dele. Informationsminister på Jamaica Daryl Vaz beretter, at 44 er indlagt med brækkede lemmer og med rygsmerter, mens fire af de indlagte er alvorligt kvæstede.

 

En af passagererne fortæller til AP, at American Airlines flyet – en Boeing 737-800 – havde være udsat for voldsom turbulens under turen fra Miami til Jamaica, så personalet måtte opgive serveringen ombord.

 

Kingstons lufthavn er lukket og adskillige passagerer venter nu på at få mulighed for at lette fra Norman Manley International Airport.

Skrevet af Flemming Juul