Flyordrer til 40 milliarder dollar

Ordren hos Airbus rummer en option på yderligere 365 fly, mens optionen hos Boeing lyder på yderligere 100 fly.

 

Der er for Airbus tale om 260 fly i A320 familien, som også omfatter A319 og A321. Airbus skal levere 130 fly af den nuværende type med start i 2013, mens American fra 2017 vil modtage de modificerede A320 neo, som reducerer brændstofforbruget med 15%. Flyselskabet har ikke købt Airbus-fly siden 1980erne.

 

Boeing skal levere 100 af de nuværende 737NG modeller fra 2013 fordelt på 737-700, 737-800 og 737-900ER modeller. American vil desuden købe 100 nye mere brændstoføkonomiske fly, når Boeing meddeler, at flyet er færdigudviklet. Flyet skal forsynes med nyudviklede motorer af typen CFM International LEAP-X som skal give en brændstofbesparelse på 15% i lighed med Airbus’ A320neo.

Skrevet af Flemming Juul