Flyselskaberne bruger brændstoftillæg til konkurrence

Amerikanske flypassagerer og rejsebureauer er rigtig godt utilfredse med den måde, flyselskaberne lægger brændstoftillæg på billetpriserne. I følge en undersøgelse i Carlzon Wagonlit Travel, som gengives i Los Angeles Times, er der ingen harmoni mellem olieprisernes stigning og fald og billetpriserne på internationale flyrejser med de store amerikanske selskaber.

 

Brændstoftillæg er stort set ikke faldet siden 2009, men især i dette forår og forsommer har faldet i brændstofpriserne være helt oppe på 30 procent. På det seneste er de igen begyndt at stige til i går 106 dollar pr. tønde.

 

I USA er brændstoftillæg på flyvninger til Europa fra 104 dollar til 372 dollar pr. billet, alt efter destination og flyselskab, ifølge undersøgelsen.

 

I en kommentar siger direktøren fra Fare Competition, at brændstoftillæg ofte bruges til at konkurrere. På den måde, at der lægges mest på ruter, som kan bære høje billetpriser. Og mindst hvor der er en betydende konkurrence på billigbilletter.

 

Det er også en meget brugt fremgangsmåde, fordi bureauerne kun får kommission (eller lignende) af selve billetprisen, men ikke af diverse tillæg, skriver avisen.

Skrevet af Ejvind Olesen