Forsinkelser og kø irriterer mest

Blandt de 3.600 besvarelser er forsinkelser, kø og sikkerhedskontrollen de tre ting som irriterer de rejsende mest, mens bagageventetid, støjende børn og dårlig mad kommer længst nede på Top 10 listen.

 

”Forsinkelser og kø er det, som irriterer mest, hver gang vi har gennemført disse undersøgelser. Forsinkelser reducerer effektiviteten og har en negativ indvirkning på hele rejsen. Det opleves som meget lidt produktivt i en hektisk hverdag”, siger adm. direktør i VIA Travel Norge, Rune Feltman.

 

”Punktlighed og effektivitet er derfor yderst vigtigt for dem, der rejser meget på jobbet, en udfordring som både lufthavne og flyselskaber tager særdeles alvorligt”.

 

Top 10 over det, som irriterer mest er 1.  Forsinkelser, 2. kø, 3. sikkerhedskontrollen, 4. dårlig information i lufthavnen, 5. uhøflige medpassagerer, 6. manglende netadgang i lufthavnen, 7. folk som snakker højt i mobilen, 8. ventetid på bagage, 9. støjende børn og 10. dårlige madtilbud ombord på flyet

Skrevet af Flemming Juul