Meeting Lillebælts var med på Møde & Eventmessen i marts 2018 i Bella Center. Nu byttes rollerne, når resten af landet kommer til Trekantområdet. Foto: Kuruslex

Forsøg med møde- og eventmesse i Fredericia

For første gang nogensinde afholdes fagmessen Meeting Live Vest, der vil have deltagelse af over 80 udstillere og flere hundrede mødeplanlæggere.

Tirsdag den 13. november slår Meeting Live Vest dørene op i Messe C i Fredericia, og det er første gang, at et sådan arrangement afholdes for møde- og eventplanlæggere i den vestlige del af landet.

Messen har deltagelse af en lang række spændende udstillere fra hele landet – herunder nogle af Danmarks bedste og største møde- og konferencesteder. Det er mediehuset for møde- og eventbranchen, Kursuslex, der står bag massen.

De deltagende på messen vil have mulighed for at se det nyeste inden for foredrag, events, forretningsrejser, av-udstyr og flere andre relevante ting for folk inden for mødebusiness.

Vil forbedre møder-udbytte
Det overordnede mål med messen, der i år således har et helt nyt træfpunkt, er at forbedre resultaterne af møder og konferencer. Det skal ske ved blandt andet at skabe større motivation hos mødedeltagerne ved de respektive møder. Manglende tryghed og kendskab til alternativer er årsager til, at mange mødeplanlæggere ofte holder sig til de samme mødesteder. Men messen skal åbne op for, at der kan være alternativer til det sædvanlige.

Meeting Live Vest foregår hos Messe C i Fredericia. Foto: Kursuslex

Trekantområdet ses som et vigtigt område som destination for konferencer, og årets messe kan også resultere i, at mødedeltagere fra hele landet skaber nye relationer i lige netop dette område.

Masser af foredrag
I udstillingsområdet vil være en hovedscene, hvor der dagen igennem vil være Key Note Speakere og foredrag, der fokuserer på at skabe opmærksomhed om at få de mest udbytterige konferencer og møder. Der vil desuden blive demonstreret ”Best Case Practises”, og så vil instruktør Søren Fauli inspirere de 80 udstillere og de mange gæster.

Mødeplanlæggere skal så vidt muligt også have fokus på at være innovativ, så deltagerne også bliver udsat for overraskelser, når de går til større møder. Meeting Live Vest skal give inspiration til netop dette, så deltagerne går hjem med nye idéer til fremtidige konferencer og møder, lyder det fra Kursuslex.

Møde- og eventplanlæggere kan deltage gratis på messen, og de kan lade sig transportere gratis til Fredericia med busser fra Aalborg, Aarhus, Vejle, Odense og København.

 

Relaterede artikler:

Scandic uddanner 500 Meeting Advisors

Priser til den danske møde- og eventbranche

Mødemesse satte pris på brancheaktører

Nyt samarbejde om mødebookinger

Stor fagmesse for MICE-branchen